Scientology har mange anskuelser til fælles med andre religioner og filosofier. Den betragter mennesket som et åndeligt væsen, der er mere end kød og blod. Det er selvfølgelig et synspunkt, som er meget forskelligt fra fremherskende videnskabelig tænkning, der betragter mennesket som noget materielt, en kompleks sammensætning af kemiske forbindelser og stimulus-respons-mekanismer.
Scientology antager, at mennesket grundlæggende set er godt, ikke ondt, og at det er menneskets erfaringer, der har ført ham til at begå onde handlinger – ikke hans natur. Ofte søger man fejlagtigt at løse sine problemer ved kun at tage sine egne interesser i betragtning, hvilket igen giver problemer for både én selv og andre.
Scientology tror på, at mennesket udvikler sig i den grad, han fastholder sin åndelige integritet og sine værdier og forbliver et ærligt og anstændigt menneske. Faktisk svækkes man i den grad, man fjerner sig fra disse værdier.
Men, fordi mennesket grundlæggende set er godt, er det i stand til at nå til en åndelig indsigt; og det er målet i Scientology, at bringe ham til et punkt, hvor han er i stand til at udrede faktorerne i sit eget liv og løse sine egne problemer.
Tidligere bestræbelser på at hjælpe folk forsøgte at løse deres problemer for dem, og i den henseende er Scientology anderledes. Scientology mener, at en person, der bringes i en position, hvor han kan forøge sine evner, hvor han bedre kan se tilværelsen i øjnene, hvor han lettere kan erkende faktorerne i sit liv, så er han også i en position, hvor han er i stand til selv at løse sine egne problemer og således forbedre sin egen tilværelse.