VERDENSOMSPÆNDENDE KATASTROFEHJÆLP
LANDSMÆND HJÆLPER LANDSMÆND
HJÆLP UNDER OVERSVØMMELSERNE I PAKISTAN
Da omfattende oversvømmelser ramte Indusdalen i juli 2010, var det Pakistans værste naturkatastrofe i mands minde.
En kraftig monsun-periode fik Indus til at gå over sine bredder, indtil næsten en femtedel af landet var under vand. Monsunen krævede 1.700 menneskeliv, og 14 millioner blev tvunget fra deres hjem.
Da det var vanskeligt for frivillige fra andre lande at komme ind i landet, blev den pakistanske katastrofehjælp mobiliseret indefra og leverede nødhjælp i forskellige regioner – Islamabad i nord, Karachi i syd og Kushab i den centrale region. I og med at de fleste veje var oversvømmede og ufremkommelige, reddede holdene først familier, der var strandet i fjerntliggende lejre. De frivillige nåede ud til dem med lokale både og vadede gennem vand, der nåede dem til brystet, for at bringe nødforsyninger ud til disse mennesker. De medbragte mad, vand, tøj og andre fornødenheder, og de gav assister til de traumatiserede og dem, der var i chok.
I et andet område samarbejdede frivillig katastrofehjælp med en pakistansk hærenhed. De fordelte mad, vand og medicin til tusinder ved store, afsidesliggende flygtningelejre og lærte lederne de grundlæggende assist-principper samt organiserede lejrene med henblik på at afværge optøjer blandt de desperate mennesker. Holdet leverede tusinder af assister og uddannede mere end 1.800 andre i at gøre det samme.
En tjenestemand i Sindh-provinsens justitsministerium udtalte: ”Jeg er enig med og er inspireret af katastrofeberedskabets motto, og de har bevist disse ord gennem deres indsats: ”Der kan gøres noget ved det.” Det er godt at vide og se, at disse frivillige er så effektive til at hjælpe ofrene for oversvømmelserne. Vores land har brug for en sådan ærlighed og et sådant engagement. Jeg sætter virkelig pris på deres humanitære indsats. Mange tak skal I have.”
En tjenestemand fra Sindh-provinsens højesteret udtalte: ”Ofrene for oversvømmelserne har virkelig brug for nogen, der kan lytte til dem og deres problemer, og det er præcis, hvad katastrofeberedskabets assist-hold gør. Det er noget, vi i høj grad værdsætter.”
