Som scientolog må man kun tage antibiotika eller anden lægeordineret medicin. Alle andre stoffer, herunder rekreative stoffer og sinds- og personlighedsændrende stoffer, er forbudt.
Hvis man har et problem med helbredet eller tænderne, som kræver behandling, og man ønsker at tage et andet lægemiddel end antibiotika, skal man informere den rette medarbejder om dette og konsultere sin læge eller tandlæge.
Medikamenter og narkotika tages normalt for at undgå uønskede sindsbevægelser, smerter eller fornemmelser. I Scientology bliver de virkelige årsager til disse uønskede forhold fundet, og de håndteres således, at den enkelte ikke længere har behov for eller ønsker narkotika. Disse stoffer gør folk sløve og mindre bevidste. Målet for Scientology er at gøre folk kvikkere og mere åndeligt bevidste.
Stoffer er dybest set gift. Mængden de indtages i bestemmer virkningen. En lille mængde virker som en stimulans. En større mængde virker som et beroligende middel. En endnu større mængde virker som gift og kan slå en ihjel. Stoffer sløver også ens sanser og påvirker sindet og ånden, så man får mindre styr på tingene og bliver mere effekt af deres omgivelser – en meget uønsket tilstand.
Psykofarmaka skjuler i bedste fald det, der er galt, og kan i værste fald forårsage skade – på trods af psykiaternes påstande om, at det kan ”helbrede alt”. Det rette svar er at finde kilden til ens besværligheder – og det kan gøres med Scientology.